Poppelsommerfuglen (Liminitis populi) findes ikke i Danmark. Billedet er taget i Sverige 1. juli 2006. Poppelsommerfuglen er knyttet til bævreasp og flyver i trætoppene, hvor man normalt ikke ser den. Nyklækkede hanner kommer om morgenen ned på vejen for at suge mineraler. Hunnerne ses af og til under æglægningsflugten, hvor de flyver halvhøjt langs bævreaspegrupper. Poppelsommerfuglen er stor, hunnen op til 10 cm i vingefang.
Sort Ildfugl (Lycaena tityrus) findes i Danmark kun på Sydfalster. Sommerfuglen har to årlige generationer i maj/juni og juli/august. Hannerne har en siddeplads på en blomst eller et strå, hvorfra den forfølger "inspicerer" forbiflyvende sommerfugle. Larven lever på skræppearter og rødknæ. Arten kræver solåbne, tørre og varme lokaliteter.
Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) findes i Danmark kun på Høvblegen bakker på Møn. Sortplettet blåfugl er parasit på myrer og bestanden svinger årvist efter, hvormange myrer der er spist. Æggene lægges på timian, hvor de små larver spiser af blomsterne indtil de bliver fundet af en myre. De små larver udskiller et sødt, muligvis narkotisk stof, som myrerne gerne vil have. Myrerne transporterer larven til tuen, hvor den fodres med myrelarver. Sommerfuglen har flyvetid i begyndelsen af juli.
Sørgekåbe (Nymphalis antiopa) er normalt sjælden og lokal i Danmark, men i nogle år kommer store træk fra skandinavien og Balticum til Danmark. Således i 1995 og igen i 2006. Sørgekåber ses da allevegne og holder sig i nogle år på visse lokaliteter. Flyvetiden erfra ca. 5. august og efteråret ud og igen efter overvintring i april/ maj. Billedet viser en sandranøje, der gør kur til en sørgekåbe. Sørgekåben blev til sidst irriteret og klappede sandrandøjen en med vingen.
Svalehale (Papilio machaon) findes ikke mere i Danmark. I perioden 1945- 1975 blev den mere og mere fåtallig og forsvandt fra sine sidste lokaliteter i Fiilsø ca. 1975. Billedet er taget i Frankrig. Sommerfugl og larve er giftig og har advarselsfarver. Sommerfuglen er en stærk flyver, der flyver hurtigt og langt og strejfer vidt omkring langs linier i landskabet. Ægget lægges i Skandinavien hovedsagelig på svovlrod, kvan eller lejlighedsvis andre skærmplanter.